Mystik i Burma


Mystik i Burma fra 1990 er en slags fortsættelse til Mission til Senturios og foregår i samme sci-fi-univers. Det er ligeledes skrevet og programmeret af Peter Ravnholt, udgivet som ShareWare og blev på samme vis distribueret via BBS'er og enkelte biblioteker.

Motoren bag spillet var en komplet nyudvikling med kraftig inspiration fra de engelske teksteventyr fra Infocom, denne gang skrevet i Turbo Pascal 5.5.

Spillet indeholder 115 lokationer, 94 objekter og forstår ca. 120 ord.

Spillet er nu frit tilgængeligt og gratis. Source koden til spillet er tilgængelig på GitHub.

Screendump af spillet Mystik i Burma

Prøv spillet


Takket være js-dos projektet kan du prøve spillet direkte i browseren. Det fungerer bedst på en pc eller mac. På touch-enheder (mobiltelefoner og tablets) arbejdes der stadig på at få aktiveret touch tastaturet til emulatoren:

Spillet fungerer ved at du skal skrive kommandoer, som fortæller, hvad du vil gøre i handlingen.

Der kan bruges simple kommandoer som "Tag pistol", "Gå nord", "Drik vin", o.lign.
Dette spils kommandofortolker er dog mere avanceret. Derfor kan også mere avancerede kommandoer bruges, f.eks: "Giv kortet til manden", eller "Fyld flasken med vand".
Det er nok at skrive de første 4 bogstaver af hvert ord. Nogle kan endda forkortes til ét bogstav (de mest brugte, som f.eks. "U" for "Undersøg").

I den oprindelige indledning til spillet kan du finde et par vigtige oplysninger til spillets handling.

Her er nogle af de mest almindelige kommandoer. Der er naturligvis flere til specielle lejligheder, men dem må man selv finde.

  • NORD,SYD,ØST,VEST,OP,NED
  • TAG, SMID, UNDERSØG
  • TRYK PÅ, TÆND
  • L, LISTE, BÅRET, BAGAGE, CHECK
  • SCORE
  • HJÆLP